Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Taastrup

Description

Vil du være med til at spille en central rolle, når vores kunder skal optage bank- eller realkreditlån?

Dit nyt job
Du bliver en del af Bank- og Realkreditsupport Erhverv, hvor vi er specialister i håndtering af alle typer af bank- og realkreditlån. Opgaverne består primært af behandling af alle former for relaksationer herunder tinglysning af påtegninger, opdatering af ejendomsdata, håndtering af sælgersager med relaks samt sparring med kolleger og rådgivere. Du får kundekontakt i form af besvarelse af spørgsmål i forhold til fremsendte dokumenter.

Erfaring med matrikulære sager
Dine faglige kompetencer dækker alle varianter af matrikulære sager herunder tinglysning af påtegninger. Du har en finansiel baggrund eller erfaring fra et landinspektørfirma. Du har en solid kunde- og forretningsforståelse, og du brænder for supportopgaver med en høj grad af kompleksitet. Derudover har du erfaring med kundekontakt og service. Du er god til at have overblik og kan bevare roen, når tiden er knap. I dit arbejde yder du en målrettet, individuel indsats præget af vindermentalitet og viljestyrke, men du forstår samtidig at vogte om fælleskabet og være en holdspiller.

Du er kundeorienteret, serviceminded og kvalitetsbevidst
Du er af natur åben og arbejder struktureret og effektivt med dine opgaver, ligesom du trives med komplekse sager og har kvalitet for øje. Du har gode kommunikative evner og formår derfor at kommunikere dine budskaber klart og tydeligt, når du hjælper både kunder og kolleger. Du er endvidere vant til krævende arbejdsopgaver og er en dygtig koordinator med et godt overblik. Du er forandringsparat og fleksibel, og derfor er du også altid klar til at håndtere her og nu-problemer sideløbende med planlagte opgaver. Vi lægger stor vægt på, at du er kundeorienteret, serviceminded, kvalitetsbevidst og resultatorienteret. Sammen med dit team gør du alt for at nå de aftalte mål.

Din nye arbejdsplads
Bank- og Realkreditsupport Erhverv er en del af Operations, som er den samlede indgang for rådgivere til alle centrale produktionssupport- og ekspeditionsopgaver inden for realkredit og bank. Du bliver en del af Team Relaks & Alment, hvor vi er seks fagligt dygtige og meget engagerede kolleger. I Bank- og Realkreditsupport Erhverv er vi i alt 55 kolleger, som er opdelt i fem teams. Vi lægger vægt på en god portion daglig sparring omkring opgaver, og du vil opleve et miljø, hvor der i høj grad er plads til faglige drøftelser. Vi gør meget for løbende at forbedre os, og her er det særligt medarbejderne, der kommer med de gode ideer. Vi har et høj aktivitetsniveau og arbejder performanceorienteret mod vores mål.

Er du interesseret?
Søg jobbet online. Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed og arbejdsplads, kontakt afdelingsdirektør Charlotte Marker, 28 93 37 96 eller seniorrekrutteringspartner Christian Henningsen, 44 55 18 43.

Ansøgningsfrist: 22. juli 2019

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

  • .net
  • access
  • relationship