Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Skjern

Description

Vi leder efter en dygtig musiklærer, som skal spille til vores fælles ugentlige morgen­sam­ling fredag morgen samt varetage musikundervisningen på hele skolen. (Afhængig af holdenes størrelse er det 5-7 ugentlige hold.) Øvrige fag aftales. Stillingen er en fast fuldtids­stilling med tiltrædelse 1.8.2020. Ønsker du ikke fuld tid, er det også en mulighed at få færre timer.

Alt i et-Skolen, Klinkby er en landsbyordning bestående af vuggestue, børnehave, skole (0.-6. kl.) og SFO.
Vi bestræber os på at skabe en rød tråd og en helhed i børnelivet fra 0-12 år. Vi har i alt ca. 140 herlige børn, stor forældreopbakning samt et godt samarbejde med Klinkby Hallen, de lokale foreninger og det øvrige omkringliggende samfund.

Hos os går trivsel og læring hånd i hånd for alle børn. Vi arbejder efter principperne i PALS-konceptet og ligger helt i top i den nationale trivselsmåling. Vi har skolemadsordning, så skolebørnene (og personalet) et par gange i ugen kan bestille sund og lækker varm mad som alternativ til madpakkerne. Hele skolen tager sammen på skolebyt én gang årligt. Vi har rigtig gode fysiske rammer. Eleverne har nye skolemøbler, der er elektroniske tavler i alle klasser og en pc til hver elev. Vi har god plads til bevægelse både inde og ude og måske kommunens bedste musiklokale – i hvert fald er det både stort og veludstyret.

Medarbejdernes trivsel og arbejdsforhold prioriteres højt. Fx har lærerne hver sin rummelige forbered­el­ses­plads. Vi har gode mødefaciliteter og et nyindrettet personalerum. Lærerne underviser i gennem­snit 760 timer årligt og har mulighed for at aftale fleksibel arbejdstid.

Vil du med på holdet i vores skønne landsbyordning?

Vi forventer, at du:


- Er uddannet lærer
- Har musik på linje – eller tilsvarende kompetencer
- Er vild med at undervise og fremme børns læring
- Kan tage initiativ og sætte præg på skolens musikfaglighed
- Har lyst til at være med til at udvikle og arbejde for vores landsbyordning
- Er god til at samarbejde

About the company

NeuvooBulkDK

Related jobs