Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Ballerup

Description

Er du studerende på en længerevarende videregående uddannelse og på et af dine første studieår? Er du interesseret i IT, salg og marketing? Brænder du for at yde excellent service til kollegaer og kunder? Formulerer du dig flydende på dansk og engelsk i skrift og tale? Har du et stærkt drive? Så har du nu en enestående mulighed for at få et super spændende og fleksibelt studiejob!

Om jobbet
Vi søger en alsidig studentermedarbejder til salgs- og marketingrelaterede opgaver til snarlig ansættelse.

Forretningsenheden KMD Products & Services rådgiver om og leverer på årsbasis for +500 millioner kr. software og hardware fra de førende producenter i markedet. Hertil tilknytter vi forskellige services, der sikrer kunderne en optimal anvendelse af de indkøbte produkter. Vi beskæftiger os med både offentlige og private virksomheder.

I KMD Products & Service får du 25 dejlige kollegaer. Vi er både kollegaer med kort og lang anciennitet i KMD og i branchen. Vi sidder på 3 lokationer, men mødes alle flere gange om året for at udvikle samarbejdet, finde nye forretningsmuligheder for vores kunder og hygge os sammen.

Dine arbejdsopgaver
Du vil få selvstændigt ansvar for en bred vifte af opgaver eksempelvis:


- Understøtte sælgere i vores salgsproces
- Bistå med marketing og kunde-events
- Modellering og analyse af data fra salg og marketing
- Forretningsudvikling af løsninger og services
- Identificering af leads
- Opdatere CRM-system

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til planlægning af din arbejdstid, hvor vi regner med, at du kan hjælpe os ca. 15 timer om ugen svarende til 2 hele arbejdsdage pr. uge. Du får arbejdsplads i Ballerup og vil indgå i et tæt samarbejde med vores øvrige medarbejdere i KMD Products & Services.

Dine kvalifikationer
Du er i gang med en længerevarende uddannelse f.eks. på CBS, ITU, RUC eller lignende. Som person er du engageret, og du brænder for dit arbejde. Du vil gerne lære nyt, fordi du ved, at det er vejen frem. Du trives med forskelligartet opgaver, og du kaster dig gerne ud i helt nye arbejdsopgaver.

Desuden er du:


- Proaktiv – du sidder ikke og vente på at blive sat i gang, men opsøger aktivt opgaver og viden
- Interesseret i IT
- Behersker Microsoft Office-pakken
- En positiv og konstruktiv teamplayer – også i en travl og foranderlig hverdag
- God til at kommunikere - du taler og skriver flydende dansk og engelsk

KMD - Love it_Live it
KMD er en attraktiv arbejdsplads med mere end 3.000 medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi tilbyder gode personaleforhold og har fokus på den personlige udvikling for den enkelte.

Vi er ejet af japanske NEC. Vores it-eksperter og forretningsspecialister er landets førende til at omsætte komplekse processer til enkle og effektive it-løsninger, der kan gøre livet lettere for dig, din nabo og alle andre danskere. Vi er inde i en rivende udvikling, hvor ambitionen er at udvide vores forretningsområder og blive ved med at nytænke løsninger, så vi kan bibeholde vores position som foregangsland for den digitaliserende udvikling.

At vi er danske betyder, at du er tæt på ledelsen, beslutningerne og at du kan sidde i storrumskontor med vores adm. direktør. Vil du bruge din viden for alvor i en dansk virksomhed i vækst med stærke internationale relationer? Så vil vi gerne have dig med på holdet.

Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, og derfor opfordres du til at sende din ansøgning hurtigst muligt og ikke senere end 15. august.

Vil du vide mere?
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt Salgschef Bettina Hald Sudergaard på tlf. 61982748.

Copyright KMD 2019 (C)

  • crm
  • hardware
  • software