Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Ballerup

Description

Kan du skabe knivskarpe analyser, der giver indsigt? Vil du med i et projekt med udfordringer og udviklingsmuligheder? Motiveres du af at have indflydelse på, hvordan man kan gøre arbejdet med salg, marketing og kundeloyalitet mere datadrevet? Kan du se dig selv som bindeled mellem data, analyse og forretning?

Så er det dig - og måske din gode studiekammerat - vi søger til at hjælpe os med at blive endnu mere datadrevet.

Vi gør data til viden – og handling
Vi vil have business intelligence og advanced analytics til at gøre en mærkbar forskel i Visma Enterprise. Vi vil gøre en afgørende forskel for vores kunder ved at dele vores omfattende ekspertise og viden. Vi vil gøre ressourcestyring nemmere, øge hitraten i vores salgsafdeling, og ikke mindst sikre rettidig service og dermed forbedre kundeoplevelsen og øge kundeloyaliteten.

Grundlaget for projektet er skabt af to Visma Management Trainees, der har arbejdet intenst på at afdække, tilstanden for vores eksisterende kundedata, hvordan vi kan forbedre brugen af dem og designe et Customer Success Insight Framework.

Kundeloyalitet er en afgørende del af vores forretning, og vi arbejder målrettet på at øge den værdi, vores kunder får ud af at købe ind i vores HRM-løsninger via salg og relationsskabende kommunikation. Der er et tæt og naturligt samarbejde mellem Customer Services, Sales, MarCom og Product Development. Vi har haft en flyvende start på året og ønsker nu at booste området med projektet her, som skal være med til at styrke og udvikle det analytiske blik på loyalitetsområdet.

Din rolle bliver at gennemføre projektet og herunder at:


- Tage det indledende ejerskab og udvikle vores data connections mellem vores systemer


- Implementere og skabe de nødvendige flows i Alteryx (og Tableau)


- Muliggøre business intelligence og hjælpe os med at arbejde mere datadrevet


- Udvikle “data best practices”


- Udvikle og vedligeholde rapporter og dashboards


- Arbejde med statistiske modeller


Om dig
Du er analytiker med kundefokus og hang til samarbejde. Du har et kommercielt mindset og motiveres af at arbejde i hele processen fra rå tal til rådgivning. Vi forventer, at du er godt i gang med din bachelor eller kandidatuddannelse som fx HA/cand. merc. (it.) DØK, Data Science, Advanced Data Analytics eller Business Analytics, og har et brændende ønske om at omsætte teori til praksis og data til viden. Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med Alteryx, Tableau, en basal viden om Machine Learning/Artificial Intelligence, forståelse for data arkitektur og måske du endda kan kode.

Du får bred berøring med forretningen via projektdeltagelse og faste samarbejdspartnere. Du er derfor nysgerrig og tør stille spørgsmål til det eksisterende, herunder arbejdsmetoder og processer. Gode samarbejdsevner er essentielt for at opnå succes i projektet.

Og så er du:


- Struktureret, analytisk og kan hurtigt danne dig et overblik


- En, der tager ansvar og kan styre egne opgaver, men søger samtidig hjælp, når det er nødvendigt


- Har en positiv og nysgerrig tilgang til udfordringer og finder ofte mønstre, andre ikke ser


- En, som kan begå sig på alle niveauer og kulturer i en organisation, med en stærk indre relationsbygger


- Kvalitetsorienteret og sætter en ære i at skabe værdifulde leverancer til organisationen


Vi tilbyder
Et interessant og fremtidsorienteret projekt, der kan danne grundlag for en større opgave, måske din hovedopgave, på dit studie. Visma Enterprise vil stille ledelsen, relevant materiale og adgang til data til rådighed, og du vil blive placeret sammen med vores Senior Finance Business Partner, som har solidt kendskab og viden om hele forretningen og ikke mindst vores data.

Du får plads til og mulighed for at sætte dit talent i spil ved at bruge dine færdigheder fra studiet i praksis. Du bliver en del af et godt arbejdsmiljø i en flad organisation med fantastiske kolleger, der nyder en uformel omgangstone. Du får mulighed for at være med til at præge dagsordenen med dine egne idéer.

Når du er færdig med projektet og hvis alt i øvrigt flasker sig, vil vi være positivt indstillet overfor at tilbyde dig et studiejob eller fastansættelse.

Projektet er ulønnet og kan køres individuelt eller i en projektgruppe på to personer.

Processen

- Screening og eventuelt evnetest afhængig af antal interesserede


- Interview med Senior Finance Business Partner og kollega


- Interview med Senior Finance Business Partner og HR, herunder personprofil


- Reference og indhentning af straffeattest


Ansøgningsfrist og kontakt
Vi afholder samtaler løbende og lukker projektopslaget, når vi har fundet det rigtige match. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digital Marketing Specialist Mads Torp på mobil 42 82 26 54 eller Senior Finance Business Partner Martin Andersen på mobil 42 82 23 19.

Vi flytter til Carlsberg Byen
I foråret 2021 bliver Carlsberg Byen det nye hjemsted for samtlige af Vismas divisioner og selskaber i hovedstadsområdet. Det nye domicil på 20.000 m² betegnes officielt som Emil Christian Hansen Hus og bliver det største erhvervsdomicil i Carlsberg Byen med plads til over 1100 medarbejdere og i gåafstand til S-togs- og metrostation. Huset rummer ikke kun store lyse kontorlokaler, men også atrium, gårdhaver, tagterrasser, café og restaurant. Visma-huset bliver et sted for viden og innovation og skal bidrage til, at Visma fortsat er en af de mest attraktive arbejdspladser i Danmark.

  • blog
  • git
  • recruitment
  • software
  • unix