Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Viborg

Description

Er du vores nye kollega?

Er du socialrådgiver eller socialformidler, så er du måske en af vores nye kolleger, der kommer til at arbejde sammen med glade og engagerede kolleger i Viborg Kommunes Familieafdeling.
Vi er inde i en positiv faglig udvikling på børne- og familieområdet med fokus på det gode samarbejde med borgerne og eksterne samarbejdspartnere samt at sikre sammenhæng for borgeren. Vi har travlt, og for at sikre det gode socialfaglige arbejde har vi brug for gode kolleger i vores team.
Vi arbejder med fokus på at opretholde det gode arbejdsmiljø og sætter meget pris på godt kollegaskab.

Vi forventer af dig at:
Du aktivt bidrager med dit faglige perspektiv og dit positive sind
Du er en teamplayer, og at du kan se fordelen i at hjælpe hinanden på tværs af afdelingen
Du evner at samarbejde bredt og har fokus på medinddragelse
Du er modig, ordentlig og dygtig
Du har organisatorisk tæft og forstår præmissen at arbejde i en politisk styret organisation
Du har gode kommunikative evner
Du vægter inddragelse af borgerens perspektiv
Du kan strukturere dig ud af håndteringen af komplekse opgaver

Du kan forvente:
Superdygtige og engagerede kollegaer og ledere
En faglig ambitiøs afdeling, hvor vi støtter hinanden
En afdeling, der vægter det gode samarbejde med borgere såvel som samarbejdspartnere
En individuelt tilrettelagt mentorordning
En afdeling hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd

Den vakante stilling:
1 fast stilling på 37 timer i vores handicapteam til besættelse snarest muligt.
Vi er et team, hvor der er fokus på ordentlighed, både i relation til borgeren og hinanden. Vores samarbejde er præget af humor i en spændende hverdag, hvor der er en masse interessante opgaver, som skal løses – og helst i et samarbejde med borgerne.
Vi er en del af familieafdelingen og vi arbejder primært med de handicapkompenserende ydelser. Vi udarbejder også børnefaglige undersøgelser, igangsætter foranstaltninger og følge op på disse. Begge dele giver mulighed for at udfolde den strukturerede tilgang til sagsarbejdet.

Det skal understreges, at du som udgangspunkt er ansat i afdelingen og derfor kan omplaceres til andet team ved behov herfor.

Om Familieafdelingen
Vi er ca. 70 ansatte i Familieafdelingen, og vi har til huse på Viborg Rådhus, der i høj grad understøtter samarbejde på tværs af forvaltninger og kreative løsninger til gavn for vores borgere.
Afdelingen består af:


- Fremskudte socialrådgivere (bygger bro mellem almensystemet og Familieafdelingen)
- Fronten (modtager og vurderer alle underretninger, afdækker alle nye sager mv)
- Handicapteamet (der primært arbejder efter SEL §§ 41,42 og 44 men også efter SEL § 50)
- Børneteamet (udsatte familier med børn i alderen 0-12 år)
- Ungeteamet (udsatte familier med børn i alderen 13-18 (23) år)
- Lederteamet består af 4 teamledere, en kvalitetssikringskoordinator samt en afdelingsleder.
Som afdeling sætter vi spot på det forebyggende sociale arbejde. Vi arbejder sammen med resten af Børn- og Unge med TOPI (tidlig opsporing og indsats) og fælles grundlag for børns læring. Vi tror på at den bedste indsats for vores borgere sker i samarbejde med borgeren og vores samarbejdspartnere.
Familiens netværk, privat såvel som professionelt, har stor betydning for om vi sammen med familierne lykkes med vores indsatser. Derfor vægter vi inddragelse af netværk højt. Vi tror på, at vi gennem mobilisering af netværket får skabt bedre og mere holdbare løsninger for familierne.
Vores fokus er rettet mod at skabe balance mellem den stabile lovmedholdelige drift og udvikling af driften. Vi vægter samtidig at være en fagligt velfungerende afdeling med plads til mangfoldighed.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte:
Teamleder, Anne Mønsted Krog på 41 71 96 22

Ansættelsessamtaler afholdes den 11. juni 2020 på Viborg Rådhus.


Kilde: Jobnet

About the company

NeuvooBulkDK

Related jobs