Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Copenhagen

Description

Har du allerede opbygget kompetencer, som du brænder efter at bruge, og kunne du tænke dig et job med stor berøringsflade, varierende opgaver og supergode kolleger? Måske er du den studentermedhjælper, vi søger i PFA – i et team, hvor du kan arbejde med rapporteringsopgaver og databaseopgaver og kickstarte en karriere med mere mening.

Du skal være med til at understøtte effektiv it drift i PFA

Du bliver en del af et team i PFA, der arbejder med it drift, herunder daglige driftsopgaver, koordinering og styring af leverandører. Som studentermedhjælper bliver du en del af det hele, og du skal samarbejde tæt med dine kollege i teamet og løse selvstændige opgaver. Din arbejdstid bliver ca. 15-20 timer om ugen, og tidspunkterne aftaler vi indbyrdes, så det passer med dit studie.

Dine nøgleopgaver bliver at:

- behandle dataudtræk og følge op på afvigelser
- opbygge rapporter i Excel/PowerPoint til PFA’s it-ledelsen og direktion
- udføre projektrelaterede opgaver
- kommunikere med interessenter
- udføre ad hoc opgaver for IT Change Management og Drift Management.

”Vi leder efter dig, der vil have et studiejob, hvor du kan udvikle dig selv fagligt og personligt i en stor organisation med masser af muligheder. Du er hurtigt til at lære, god til at arbejde i et team, serviceorienteret, glad og smilende. Blandt dine styrker er også, at du har sans for klar og tydelig kommunikation,” siger Anna Maria Amaral Kjær, der er IT Change Manager

Du er god til MS Office pakken og arbejder struktureret

Vi forventer, at du:

- er i gang med en it-relevant uddannelse – fx på IT-universitetet eller CBS
- har kendskab til MS Office-pakken (det er en fordel, hvis du er stærk i Excel)
- er struktureret og punktlig
- har en god it-forståelse
- har stærke kommunikationsevner
- er udadvendt og smilende.

Det er et plus – men ikke et krav - hvis du har kendskab til databaser, it infrastruktur og ITIL.

Dit nye team – IT Drift
Vi er team på små 20 personer i aldersgrupper fra 30-60 år. Teamet spænder over en bred uddannelsesmæssig baggrund – fra autodidakte eksperter til teknikere, ingeniører og andre med akademiske uddannelser. Internt gør vi meget ud af en humoristisk tilgang til arbejde. Vi griner sammen hver dag – selv når bølgerne går højt. Vi lever udpræget efter mottoet ’det skal være sjovt, at gå på arbejde’. Som medarbejder i PFA får du en karriere med mening. Vi vægter godt kollegaskab højt, hos os skal også mandag være en god dag, og vi har fokus på udvikling og sundhed. Hvis du er interesseret, har vi en række spændende tilbud, der giver dig mulighed for at blive klogere på dig selv og din egen sundhed. For os er det nemlig vigtigt, at vores medarbejdere har det godt og får energi af at gå på arbejde.

Vil du være en del af holdet?
Vi holder samtaler fra uge 31, med hurtig opstart derefter. Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 29. juli. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte It Drift/Service Delivery Manager, Mick Krag på mkk@pfa.dk eller 23 81 45 56.

En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men vi er langt mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi opsparing i vores bank for privatkunder og en række løsninger inden for sundhed og boliger. Vi er ejet af vores mere end 1,2 millioner kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Vores arbejde har betydning for danskernes liv, og vi tager samfundsansvaret alvorligt – bl.a. med afsæt i FN’s udviklingsmål. Selvom vi er 100 år, er vi i konstant forandring og går efter at være i front med teknologi og digitalisering, og al den værdi vi skaber, sender vi tilbage til kunderne.

  • excel