Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Korning

Description

Er du en stærk kommunikatør? Er du interesseret i web og digital marketing?

Og er du samtidigt udadvendt og serviceorienteret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Nykredit har i mere end 165 år hjulpet danske familier til at eje deres egen bolig og danske virksomheder til at vokse. I dag er vi landets største kreditgiver, den største udlåner til boligejerne og en af de største udlånere til små og mellemstore virksomheder, til landbruget og til boligsektoren.
Samtidig er Nykredit, som noget særligt i den danske finanssektor, ejet af en forening af kunder, nemlig Forenet Kredit. Det betyder, at vi kan dele virksomhedens fremgang med vores kunder.

Forskelligartede digitale opgaver

I teamet Marketing Communications søger vi en ny studentermedhjælper, der skal indgå i et team på i alt 4 studentermedhjælpere, der primært varetager vores online marketing på tværs af Nykredit, Totalkredit og Nybolig. Arbejdsopgaverne er varierede, og du vil bl.a. skulle understøtte drift og optimering af vores hjemmesider, herunder SEO-optimering, opsætning af nyhedsbreve, opsætning af annoncer på vores sociale medier og monitorering af henvendelser, hjælp ved løbende afholdelse af webinarer mv.

Din uddannelsesbaggrund

Du er i øjeblikket i gang med en videregående uddannelse inden for marketing/kommunikation og har ca. 3 år tilbage af dit studie. Generelt skal du være god på skrift, have flair for digital marketing og et godt øje for opsætning af hjemmesider, og du skal ikke være bange for at lære nye programmer og systemer.

Engageret og initiativrig

Vi søger en ny kollega, der er effektiv og ansvarsbevidst i tilgangen til opgaver og samtidig god til at arbejde selvstændigt og struktureret. Du vil som studentermedhjælper periodevist indgå i projekter og have en bred kontaktflade internt i Nykredit. Det er derfor vigtigt, at du er positiv, har gode samarbejdsevner og kan holde mange bolde i luften samtidigt. Du bliver en del af et stærkt studenterteam og får mulighed for at stifte bekendtskab med forskelligartede opgaver.

Din nye arbejdsplads

Marketing Communications er en del af Kommunikation i People & Identity. Du bliver en del af et team, der er med til at drive den digitale og kommercielle udvikling på tværs af koncernens brands (Nykredit, Nybolig og Totalkredit). I Marketing Communications har vi ansvaret for at planlægge og drive udviklingen af de kundevendte indsatser og aktiviteter med et kundeorienteret og innovativt mindset. Vil du være med til at drive den udvikling sammen med os, og ønsker du at blive en del af en foreningsejet virksomhed, så send os en ansøgning hurtigst muligt.
Arbejdstiden udgør ca. 15 timer ugentligt, og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder og lignende. Tiltrædelse 1. december 2019 eller snarest muligt efter aftale.

Nykredit er en finansiel koncern, der sammen med vores partnerbanker i Totalkredit vil være danske boligejeres foretrukne finansielle partner. Vi står op for at rykke endnu tættere på vores kunder - og går du en ekstra mil for dem, for projektet og for Nykredit, gør vi det samme for dig. Du har mange muligheder for at være med til at udvikle Nykredit, samtidig med at din karriere altid vil være i bevægelse. Mod nye udfordringer, andre opgaver og større ansvar i Nykredit.

  • seo