Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Roskilde

Description

Brænder du for at arbejde i udskolingen? Kan du undervise i engelsk samt vores temalinje Mennesket i centrum?

Er du en dygtig klasseleder og motivator? Er du teamplayer?

Er du optaget af læring og dannelse?


… så er du måske vores nye lærer.

TCR er en selvstændig folkeskole for 180 skønne teenagere, der har valgt et tiende skoleår på tærsklen til deres uddannelse og voksenliv. Vi arbejder med en mangfoldig elevgruppe, hvor baggrunde og udgangspunkter er forskellige, men målet for alle er at udvikle sig fagligt, personligt og socialt, og at finde en videre vej. Vi møder eleverne i øjenhøjde og med respekt for deres drømme og mål, vi udfordrer deres valg og beslutninger, vi skubber til deres nysgerrighed, og støtter dem i at bygge bro fra folkeskolen til fremtiden.

Med kun et år til rådighed, er hverdagen intensiv og travl, og det går stærkt. Vi skal nå et stort pensum, vi skal skabe relationer, sætte mål, brobygge, afholde terminsprøver, galla, skolerejser, folkeskolens prøver og meget andet. Som medarbejdere er vi derfor kendetegnede ved stort drive og højt energiniveau, fleksibilitet og forskellighed. Vi har det sjovt, og er ikke bange for at gå et ekstra skridt, levere kreative indslag, og bringe alternative forslag og løsninger i brug i ønsket om at nå vores mål.

Vi søger en lærer med følgende faglige og personlige kvalifikationer:


- Du har linjefag og kan undervise og føre til prøve i engelsk på både FP9 og FP10-niveau
- Du kan undervise på temalinjen Mennesket i centrum og/eller Musik
- Du har evnen til at skabe en god klasse- og læringskultur for elever med mange forskellige baggrunde
- Du kan møde den enkelte elev, hvor han/hun er og arbejde reflekteret med din rolle i feltet mellem undervisning og vejledning
- Du har stærke samarbejdskompetencer og kan bruge teamet som et læringsrum Vi er beliggende centralt i et ungdomsuddannelsesmiljø i udkanten af Roskilde, og har derfor optimale betingelser for at samarbejde med ungdomsuddannelserne, og inspirere eleverne til videre uddannelse.

Læs mere om skolen og vores temalinjer på vores hjemmeside eller kontakt skoleleder Thue Friislund på

About the company

NeuvooBulkDK

Related jobs