Job description

Requirements

  • Entry level
  • No Education
  • Salary to negotiate
  • Copenhagen

Description

Vi har travlt i Allerød Ungdomsskole og har brug for dig til at få alle bolde til at spille - og måske trille en ekstra.

Dine opgaver
Din primære opgave som studentermedhjælper vil være at tage hånd om det praktiske arbejde ved opstart og afslutning af vores hold. Herudover har vi brug for din hjælp til at sikre, at ungdomsskolen fremstår så attraktiv som muligt på de sociale medier, hjemmeside og i den daglige kontakt med elever, lærere og forældre. Plus alle de små opgaver, som ingen kender til eller på forhånd kan planlægge, men som bare dukker op og skal løses – ofte med kort varsel.

Som noget nyt har vi besluttet at have et ungt ansigt med på vores skoleturné, hvilket betyder, at du i september og januar skal besøge samtlige 7., 8. og 9. klasser i kommunen i første omgang sammen med vores souschef, og gøre reklame for alle vores mange gode tilbud.

De overordnede rammer
Vi har mange jern i ilden, og har ekstra travlt ved sæsonstart i september og i januar og ved sæsonafslutning i marts. Derfor vil størstedelen af dine timer ligge her i visse uger også med aftenarbejde. Resten af året bliver din funktion i højere grad på ad hoc-basis efter nærmere aftale, hvor du i høj grad selv har indflydelse på dine arbejdstider.

Du indgår i et tæt samarbejde med ungdomsskoleledelsen, som i øjeblikket består af en ungdomsskoleleder og en souschef, i et miljø, der er præget af fleksibilitet, udvikling og højt til loftet.

Vores overordnede vision er, at de unge oplever Allerød Ungdomsskole som et attraktivt sted for læring og personlig udvikling - og et sted hvor man kan få stærke fællesskaber. Vi går endvidere op i at udvikle ungdomsskolen i samspil med de unge. Vi arbejder målrettet, prøver gerne nye ting af og mangler dig til at hjælpe os med det hele.

Om dig


- Du brænder for udvikling, fællesskaber og meningsfuldhed.
- Du trives med (mange) forstyrrelser og forandringer.
- Du er kendt for at arbejde struktureret og kunne holde mange bolde i luften på en gang.
- Du har et godt overblik, kan ofte selv se dine næste opgaver og går ikke af vejen for en stor omgang oprydning i arkivet.
- Du er opsøgende og kan godt lide kontakt med mange forskellige mennesker.
- Du er på ingen måde it-forskrækket og sætter en ære i at følge dine ting til dørs – også når IT-systemerne driller. Hvis du har erfaring med hjemmesider er det et plus, men ikke et krav.
Hvad vi kan tilbyde dig:
- En arbejdsplads i rivende udvikling, der konstant arbejder på at gøre det endnu bedre at være ung i Allerød.
- Et job hvor du bliver hørt og taget alvorligt, og får rig mulighed for at være med til at prøve nye ting og ideer af.
- Spændende kolleger fra alle slags professioner. Udover selve ungdomsskoleledelsen har vi cirka 40 timeløns-ansatte i alle aldre, der både er studerende, arbejdssøgende, freelancere og fuldtidsbeskæftigede.

About the company

NeuvooBulkDK

Related jobs